Succesfuld vagtcentral truet af lukning

Med op mod 100.000 opkald hvert år siden starten for fire år siden, er Dyrenes Vagtcentral 1812 blevet en bragende succes. Men bagsiden af medaljen er et underskud i millionklassen i Dyrenes Beskyttelse, der driver den døgnåbne vagtcentral for egne midler

I august 2011 åbnede Dyrenes Beskyttelse den døgnåbne vagtcentral, Dyrenes Vagtcentral 1812, hvor borgere, der observerer dyr i nød eller vanrøgtede dyr, kan ringe ind. Og det har vist sig at være en stor succes. Siden opstarten for fire år siden har vagtcentralen modtaget op mod 100.000 opkald om året fra borgere, der havde brug for hjælp til et dyr i nød.
”Det er opkald om eksempelvis påkørsler af ræve eller hjorte. Det kan være om svaner, der er fastfrosne, eller som er fløjet ind i strømførende ledninger. Det kan være vanrøgtede hunde eller kattekillinger, der er efterladt i en papkasse. Det være fugleunger, der er faldet ud af deres rede eller sæler, som er syge eller sårede. Det kan være om vanrøgtede dyr. Det er virkelig et bredt spektrum af opkald, som vi får på Dyrenes Vagttelefon,” fortæller Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.
”I mange tilfælde kan vores særligt uddannede medarbejdere i vagtcentralen rådgive borgeren om, hvad vedkommende skal foretage sig for at hjælpe dyret. Men ofte sender vi en dyreambulance ud, og i tilfælde, hvor det drejer sig om eksempelvis vanrøgt, så sendes en af Dyrenes Beskyttelses frivillige ud,” forklarer Britta Riis.

Succes presser økonomien
Den store succes har desværre en bagside for Dyrenes Beskyttelse, som driver og finansierer vagtcentralen for egne indsamlede midler. Vagtcentralens store popularitet har nemlig medført et underskud i millionklassen hos Dyrenes Beskyttelse, der nu beder Folketinget om en økonomisk håndsrækning i form af et årligt tilskud på 15 millioner kroner til driften af vagtcentralen.
Hvis ikke håndsrækningen kommer, kan konsekvensen meget vel blive, at Dyrenes Beskyttelse må lukke Dyrenes Vagtcentral, fortæller Britta Riis.
”Vi vil meget nødigt lukke Dyrenes Vagtcentral, men vores underskud nærmer sig nu en størrelse, så det snart truer selve eksistensgrundlaget for Dyrenes Beskyttelse. Vi nærmer os kanten hastigt,” pointerer Britta Riis og understreger, at vagtcentralen løser en lang række opgaver, som egentlig er offentlige:
”Vi har rigtig mange opkald, hvor borgerne først har kontaktet myndighederne, som så har henvist til os. Reelt skubber myndighederne opgaver og udgifter for løsning af offentlige opgaver over på os. Vi vil meget gerne bruge vores høje faglighed til at løfte opgaverne, men udgifterne kan vi ikke løfte alene. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før vi må lukke vagtcentralen, hvis ikke vi får en håndstrækning. Lukker vagtcentralen er taberne i sidste ende dyrene."