Tyve fra Ndr. Kystagervej efterlyses
Tirsdag omkring kl. 12.17 begik to gerningsmænd et indbrud i en villa på Nordre Kystagervej.
Gerningsmændene brød et vindue op og stjal bl.a. elektronik.
En borger var imidlertid opmærksom, da en alarm i villaen gik i gang og de to formodede gerningsmænd kom løbende fra gerningsstedet med tyvekoster. De kørte straks fra stedet i en bil holdende på vejen. De to gerningsmænd beskrives som:
A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, spinkel kropsbygning. Han var iført en blå T-shirt, grå hættetrøje og mørke bukser.
B: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, almindelig kropsbygning. Han var iført mørkt tøj.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.