Fortsæt til indhold

Hvidovre Kommune tilbyder motionshold til 60+-årige

Arkiv
Arkiv

Er du over 60 og trænger til motion, så har Hvidovre Kommune netop indgået et samarbejde med DGI og Center for Holdspil og Sundhed om motion for seniorer.
- Vi er gået sammen med DGI og Center for Holdspil og Sundhed om et motionsprojekt for seniorer (60+), der ikke tidligere har været fysisk aktive eller som har fysiske udfordringer - det hedder "sundhedsidræt", lyder det fra Hvidovre Kommune.
Kommunen efterlyser derfor nu 60+-borgere, der trænger til at få bevæget kroppen.
- Så kender du én - far, mor, tante, onkel, nabo, ven eller veninde - som egentlig gerne vil i gang med at motionere, men som synes, at det kan være svært at finde det rigtige tilbud, må du meget gerne prikke ham eller hende på skulderen, skriver kommunen.
Der opstartes to nye hold allerede den 3. og 7. september. Man skal bo i Hvidovre for at kunne deltage på et af holdene, der har specialuddannede instruktører.
Få mere information hos: Sundhedskonsulent Lea Dyrehauge Larsen på tlf. 36 39 37 37 eller på mail idu@hvidovre.dk