Nu er der et åbent vindue

Hvidovre i sin nuværende form er et resultat af kommunedelinger, hvor det primære sigte hver gang var at imødekomme kortsigtede økonomiske interesser. Det betød, at Hvidovre Kommune endte som en ganske lille kommune med kun to landsbylaug. - Hvidovre er meget lille og meget tæt befolket, så hvis vi regner Avedøre fra, så var Hvidovre i 60’erne blandt landets mest befolkede kommuner. Men før det, omkring 1910, hvor forstadsudviklingen startede, der kunne vi være blevet lidt af hvert. På det tidspunkt var der faktisk ikke den store forskel på udstykningerne i Hvidovre og de samtidige udstykninger i Gentofte, indleder Poul Sverrild. - Under bolignøden omkring 1920, var der udbredt ulovlig beboelse i Hvidovre, og der forekom tilsvarende problemer i Gentofte. Men de lokale politiske svar var forskellige, så hvor Gentoftes sommerhuse hurtigt blev til villaer, skulle vi i Hvidovre helt op i 1960’erne før de ulovlige huse blev til lovlige helårshuse. Både i Hvidovre og Gentofte var det dengang borgerlige partier, der styrede kommunerne, men deres politik var forskellig. I Hvidovre var det Det radikale Venstre, som organiserede mange af gartnerne, der var med til at gennemføre en politik rettet mod tilflytterne. Det gav Hvidovre dårlig presse og uløste problemer. I Gentofte valgte politikerne at tage tyren ved hornene og arbejde med boligproblemerne. At Hvidovre i dag ikke har samme profil som Gentofte skyldes naturligvis mange flere ting, der både er indefra- og udefrakommende. - Og det er de indefra kommende, vores lokale politik kan arbejde med, siger Pouls Sverrild. Hvor den lokale identitet i gamle dage var tæt knyttet til den landsby man boede i - og som adskilte sig fra nabolandsbyerne - blev den mange steder senere knyttet op på kommunen, ikke mindst i tilflyttersamfund som Hvidovre. Mange steder er kommunerne forandret over tid, og den seneste strukturreform har mange steder brudt samhørigheden mellem kommunen og identitetesfølelsen. Det gælder dog ikke Hvidovre, som ifølge Sverrild fortsat har sammenhæng mellem kommune og identitet. - Et vældig godt eksempel på at Hvidovre bliver ramt udefra og fastholdt i en bestemt position, var da Matadorspillet udkommer i midten af 1930’erne. Det kan man grine lidt af, men det er noget, der fastholder Hvidovres profil. Spillet kom på gaden, da Hvidovres renommé var helt i bund, og grundlæggende er det det samme spil, der stadig sælges 80 år senere. Godt nok så det ud som om den negative profil var ved at blive ændret i 50’erne, som var den almene boligsektors storhedstid, hvor der blev bygget boliger til alle af fantastisk kvalitet i Hvidovre, men den er her stadig, siger Poul Sverrild. For den positive udvikling i 50’erne skete i et presset på boligmarked hvor alle bosatte sig, hvor der nu var plads. - I 60’erne troede man, at den kendte sociale geografi omkring København var ved at blive opløst. Vi havde f.eks. en ambassadør boende på Poppel Allé i 60’erne. I dag ville det være fuldstændig utænkeligt, selv om han jo egentlig godt kunne have en villa ved vores kyst. Men altså, det var politik, der afgjorde, at vi fik en boligmasse i villakvartererne, hvor vi skulle helt op til 1960’erne før den blev lovliggjort, siger Poul Sverrild. Den brogede boligmasse og den store andel af almene boliger er stadig i dag medvirkende til at fastholde Hvidovre i det billede man især uden for Hvidovre kender fra Matadorspillet: Billigt og ikke særlig attraktivt. - Vi, der bor her, ved naturligvis, at Hvidovre er noget andet, men det er forskellen på den indre identitet og det ydre ‘brand’. Vi kan ikke ændre vores renommé, hvis ikke vores omverden kan få øje på vores identitet, siger Poul Sverrild. Han tilføjer, at der hvor Hvidovre selv opdager, at byen stadig er midt i den negative fortælling er, da den da den almene drøm knækker. - I midten af 60’erne flytter rigtig mange af dem der kan til typehuse, ejerlejligheder og rentefradrag, og velfærdsidealer bliver til velstandsdrømme. Der bliver skabt et kæmpe stort ejerboligmarked, og det er kun de solide gamle, der bliver tilbage og ellers dem, der har svært ved skabe sig et boligliv på markedsbetingelser, fortæller Poul Sverrild. Den store andel af almene boliger, i følge Sverrild på knap 40%, kan tilsyneladende dårligt tilpasses det nye boligmarked i hverken Hvidovre eller det Storkøbenhavn, som i mellemtiden er blevet en nyliberal by og ikke en social by. - Man forsøger at gøre dem bedre, men det betyder bare, at de bliver dyrere, og det belaster på den ene side kommunens økonomi, fordi der er så mange, der ikke kan betale, og på den anden side kan de så ikke konkurrere med de små ejerboliger. Det er et paradoks, at jo bedre vi gør det, jo dyrere bliver det for kommunen, siger han.

Gør Hvidovre attraktivt

Poul Sverrild mener dog godt, at udviklingen kan ændres, men det kræver at der politisk gøres nogle overvejelser om hvordan. Til sammenligning nævner han den østlige del af Amager, der igennem de sidste 10-15 år har gennemgået en udvikling fra “lorteø” til “guldø” og at nytilflytterne til Amager i den grad har taget området til sig. - Der er et vindue i den storkøbenhavnske geografi. Det viser, der kan ske noget lige nu. Storbyen er på vej ind i en ny fase, og det ville være mit primære budskab til Hvidovres Politikere: Der er i disse år et hul igennem til en ny udvikling, lyder det fra lokalhistorikeren, der selv er vokset op på Poppel Allé og i dag bor på en nærliggende villavej. - Hvis Hvidovre ikke rykker nu, så bliver vi igen tildelt en rolle af omverdenen, ligesom vi tidligere fik vores rolle af tildelt af først Frederiksberg og senere af Københavns Kommune. Og her tænker jeg på alt lige fra infrastruktur over nytænkning af almene boliger til at udnytte vores kystområde på en hensigtsmæssig måde. Lige præcis ved kysten ligger jo de grunde, hvor lægen fra Hvidovre Hospital gerne vil bo og ovenikøbet kan cykle til arbejde, siger Sverrild.

Alt andet end konforme

Poul Sverrild taler dog ikke om en total transformation af Hvidovre, men om se mere klart på, hvad det er en by som Hvidovre kan. - Vi har nogle utrolig dejlige parcelhuskvarterer, som er alt andet end konforme. Bungalow, murermestervilla, ombygget sommerhus, Lind & Risør lige ved siden af hinanden. Det er vi mange, der ikke synes er æstetisk, der er ikke alle de klassiske borgerlige kvaliteter ved de områder, men der er nogle andre indlysende kvaliteter, for folk der ikke er konforme. Det var måske en af de veje man kunne tænke rundt, siger han og tilføjer som eksempel, at netop et område som Præstemosen med fordel kunne være undersøgt nærmere for, om det havde tiltrukket netop de ikke-konforme typer, der kan være med til at ændre Hvidovres profil på en positiv måde. - Vi burde kunne få fat i frontrunners, som altid er på jagt efter det, der ikke er konformt. Nu arbejder man med Præstemosen og alle de små huse deroppe og der flytter mange sjove mennesker ind der. Er der f.eks. nogen af de kreative deroppe, lige som dem der bor i Sydhavnen eller på Amager?, kommer det fra Sverrild...