Electric Guitars på Godset
Arkiv
To af af landets fremmeste rockguitarister deler scenen på Godset torsdag aften, når Electric Guitars, alias Mika Vandborg og Søren Andersen plus band, lufter deres guitartricks på den gamle godsbanegård.
De to herrer har gennem årene været sidemen for en række danske og internationale artister. Således har Mika Vandborg optrådt og indspillet med blandt andet Gnags, Love Shop og Dicte, mens Søren Andersen har spillet med Glenn Hughes, Marco Mendoza, Mike Tramp og Dave Mustaine fra Megadeth – plus senest afløst Stig Pedersen som bassist i D-A-D, da Pedersen måtte på sygeorlov på grund af et brækket håndled tidligere på året.
Der venter en aften med hegn for alle pengene og mere til, når Mika og Søren tænder deres amps på Godset på torsdag.