Fortsæt til indhold

Tegnebog stjålet fra barnevogn

Arkiv
Arkiv

SOLRØD STRAND: Politiet fik fredag formiddag kl. 10.41 en anmeldelse fra en kvinde i Solrød Strand, der anmeldte at hendes tegnebog var stjålet kl. ca. 10.15.
Kvinden havde fra Danske Banks hæveautomat i Solrød Centret hævet 500 kr. og bemærkede her et par der stod bag ved hende. Da kvinden gik fra automaten og videre til Meny fulgte parret efter, hvilket undrede hende.
Parret indfandt sig ligeledes i Meny og gik rundt i forretningen. Kvinden havde sit barnebarn med i barnevogn og havde lagt sin pung i fodenden af barnevognen. Da hun nåede frem til kassen, var pungen væk. Hun havde intet bemærket i forbindelse med selve tyveriet. Den sorte tegnebog indeholdt Dankort fra Nykredit Bank, kørekort, rejsekort, sygesikringsbevis, 540 kr. i kontanter. Kvinden fik hurtigt spærret sit kort.
Der var umiddelbart ikke forsøgt at blive hævet på kortet.
De to personer, der fulgte efter kvinden og angiveligt har stjålet tegnebogen fra barnevognen beskrives som mand, østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 175-180 cm høj, almindelig kropsbygning, sort kort hår. Han var muligvis iført cowboybukser.
Person B beskrives som kvinde, østeuropæisk af udseende, 40-45 år. Kort sort hår.
pm