Københavner skreg op dan han blev opdaget i knallerttyveri
Rune Weitling
Klokken 00.20 natten til onsdag var en 33-årig mand fra København i færd med at opbryde en kædelås til en knallert i Jernbanegade.
Manden blev imidlertid opdaget og kort efter kunne han se ind i øjnene på en betjent. Det var mere åbenbart mere, end han lige kunne se sig ud af, for manden begyndte - ifølge ordensmagetn - at skrige op og opføre sig mærkeligt. Han nægtede desuden at efterkomme politiets anvisninger, hvorfor man til sidst ikke så anden udvej end at anholde ham.
På stationen kunne man konstatere, at manden var eftersøgt til afhøring i flere andre sager, så også det fik man styr på nu.