Fortsæt til indhold

På sporet af gamle kaptajner

Arkiv
Arkiv

Så kan man komme på historisk vandring.
Deltagerne mødes ved Aabæk Efterskole, den gamle kaptajnsgård Strågård, hvor Jørgen Bruhn og hans søskende voksede op i slutningen af 1700-tallet.
Drengene blev betydningsfulde kaptajner og redere. Pigerne blev gift med mænd af samme støbning. Derefter går turen gennem Dyrhave og Stollig, som var det område på Løjt, der havde den største tæthed af kaptajner.
Deltagerne fortsætter til Løjt Skovby, Barsmark og videre til Løjt Kirkeby, som primært husede menige besætningsmedlemmer og en del skibstømrere, der arbejdede på Aabenraas værfter.
Aftenen slutter på Runde Mølle, Løjt Lokalhistoriske arkiv, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og drikke medbragt kaffe. Turen foregår i egen bil. Tilmelding er derfor ikke nødvendig. Turen forventes afsluttet ca. kl 21.
Turen er arrangeret af Historisk Samfund for Sønderjylland-Aabenraa kreds, men alle er meget velkomne.