Fortsæt til indhold

Ingen pokaloverraskelse

Hvidovre Fighters arbejder videre med fuld fokus på toppen af 1. division

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

I takt med minutternes gang, løftede Hvidovre sig gevaldigt. Holdet turde og kunne mere, og belønningen kom da også i 2. periode, hvor to friløbere blev misbrugt, før et yderst fortjent reduceringsmål fra Axel Hellqvist gav begrundet håb om en overraskelse. Herlev var pressede, mens mange af de ting, hjemmeholdet arbejder med i dagligdagen, viste sig stadigt mere åbenlyst frem på isen. Kan niveauet fra 2. periode, fastholdes til opgørene i 1. division, er der overarbejde i vente til mange modstanderhold.
Et mål kort før periodepausen mellem 2. - og 3. periode sikrede Herlev en 3-1-føring, der også blev til 4, 5 og 6-1 i løbet af de sidste 20 minutter.
Træner Jesper Andersen: - Vi var udfordret på tempoet i kampens første 10 minutter, men da vi først var oppe i gear, synes jeg, vi er virkelig godt med i de næste 35 minutter. Målet til 3-1, og særligt målet til 4-1, trak tænder ud, og det kunne ses i øjnene på spillerne. Overordnet set er jeg tilfreds med indsatsen, men jeg synes, at 1-6 blev for store cifre. Vi arbejder videre og har nu fuld fokus på en topplacering i 1. division...