Fortsæt til indhold

Der er kommet en ændring til PikNik Party

Arkiv
Arkiv

Nu nærmer den 4. september og studiestartskoncerten PikNik Party sig med hastige skridt. Det lokale indslag med singer-songwriter Nick Sway er, i forbindelse med at have vundet Karrierekanonen på P3, nødt til at være andetsteds og vil derfor ikke kunne spille til PikNik Party i år.
Men som et plaster på såret spiller han i stedet for i Vejle til årets Spotlight Festival i Mariaparken d. 18. september. Det oplyser Vejle Kommune i en pressemeddelelse.
Man kan kalde det held i uheld. I stedet for Nick Sway har PikNik Party landet københavnerbandet Virgin Suicide, der har været at finde i radioen de sidste par måneder med sangen af samme navn.