Vægter overraskede to tyve
Natalie Stratigos
To tyve var i færd med af afliste en rude i et lager på Essen i Kolding torsdag aften den 20. august, da en vægter kom forbi og overraskede de to gerningsmænd. Dermed lykkedes det ikke tyvene at bryde ind. De skyndte sig at køre fra stedet på en scooter. Vægteren nåede ikke at få signalement af hverken gerningsmændene eller scooteren, da han spottede dem på lang afstand. Det oplyser Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.