Frivillig i mere end 50 år
Mange i Hvidovre kender Poul Kristiansen og har nydt godt af, at han i mere end 50 år har været frivillig i mange foreninger.
Poul har været hele vejen rundt i de områder, der kun kan klare sig, fordi der er frivillige, der stiller op og hjælper med at tilrettelægge, organisere og afvikle foreningernes arrangementer. Det være sig inden for idræt, kultur, det sociale område, boligbevægelsen.
Pouls årelange indsats er helt usædvanlig og enestående. Hvorfor har han gjort det - hvad har været drivkraften?
- Min far var frivillig i et par foreninger, så jeg har vel haft det med hjemmefra, siger Poul. - Jeg voksede op i Sydhavnen og en dag spurgte en kollega i Dragerforeningen, om jeg ikke kunne hjælpe ham ude i Hvidovre Cykleklub med at afvikle et cykelløb. Jeg kørte ikke selv cykelløb, men var ung og parat til at gøre lidt af hvert, fortæller Poul Kristiansen
Det blev på flere måder en lykkelig start. - Jeg fik smag for at være frivillig - at være hjælper, men det bedste var, at jeg mødte Anitta, kassererens datter. Vi fandt sammen og har nu fejret guldbryllup.
Poul kom ind i cykleklubbens bestyrelse, og senere ind i støtteklubben. - Vi holdt en gang om ugen - 40 uger om året - bankospil i Nørrebrohallen med 600 gæster. Det var hårdt arbejde hver fredag, men glæden var stor, når vi årligt i 1960'erne og 70'erne kunne aflevere 100-150.000 kr. til cykleklubbens arbejde. Dengang var man amatører og havde brug for pengene til udstyr og meget andet.
- Det frivillige arbejde har givet mig mange gode oplevelser sammen med andre frivillige. Vi har haft det sjovt sammen, og når vi mødes, så tager vi lidt venskabeligt gas på hinanden. Humor har været en stor del af samværet og har skabt en positiv stemning, mens vi gav en hånd med, siger han og fortsætter.
- En frivillig skal ikke have løn for det arbejde, der udføres. Det har jeg altid ment og holdt fast i, når det ofte har været diskuteret, fastslår Poul. - Det ærgrer mig, at nogen ikke kan gøre et stykke arbejde, fordi de kan lide det, men fordi de får penge for det. Lysten skal drive værket.
Børn trækker ofte forældre med ind i frivilligt arbejde. Det skete også for Poul.
- En dag kom min søn, Karsten hjem fra Hvidovre Atletik Klub og spurgte om jeg ikke kunne hjælpe Conny Hansen. Hun manglede en løbsstarter i forbindelse med sin deltagelse i handicapidræt, fortæller Poul Kristiansen.
Poul sagde ja, og fik kurser i atletikkens mange regler. Han var i mange weekender og i mange år udstyret med startpistol og løst krudt ved løbskonkurrencer landet over.
Poul nåede det alt sammen, selv om han også skulle passe sit arbejde. - At være frivillig er ikke kun noget for pensionister. Der er brug for yngre kræfter i foreningerne, også efter at ens børn er stoppet i foreningen. Der er også brug for folk med mange forskellige færdigheder.
Da Poul gik på efterløn dukkede et nyt felt op som frivillig.
- Teater Vestvolden havde i forbindelse med egnspil brug for mange frivillige både på scenen og bag scenen. Jeg kom med og var med til at bygge kulisser op og var med bag scenen, når forestillingerne skulle afvikles.
- Som frivillig er det ofte sådan, at det ene trækker det andet med. Man kender nogen, der spørger, om man ikke også kunne være med et andet sted. Det skete også for Anitta og jeg. Vi kom med i bestyrelsen for Hvidovre Teaterforening. Så kastede vi os over at lave program, sælge billetter og alt det praktiske på forestillingsdagen. Gæsternes glæde smitter af - det er drivkraft i arbejdet.
Også det sociale har nydt godt af Pouls aldrig svigtende energi. Begyndende nedsat hørelse førte ham ind i Høreforeningen. Det frivillige ældrearbejde spørger ikke forgæves om hjælp. I Frivillighedsugen tager Poul sig af mange opgaver. Og da han og Anitta boede i lejlighed “Bag Rådhuset” så kaldte også arbejdet i afdelingsbestyrelsen på Poul. Listen over, hvor Poul har været frivillig, er lang, og ikke alt er blevet omtalt her.
- Der er grænser for hvilke opgaver frivillige kan løse. Jeg går aldrig ind og tager arbejder fra ansatte, der har jobbet, fordi de har særlige faglige kvalifikationer. Vi kan som frivillige ikke overtage det offentliges opgaver. Vores virkefelt er det frivillige foreningsarbejde. Her kan vi hjælpe til. Uden de frivilliges indsats, ville vi ikke have foreningsarbejde. Foreningernes medlemmer, sponsorer og det offentlige ville aldrig kunne betale sig fra den indsats, de frivillige påtager sig. Jeg synes, at det er dejligt at kunne hjælpe til og være til nytte. Det har givet mig fantastisk meget og været en uundværlig del af livet. Jeg kan kun opfordre andre til at blive frivillig i en af kommunens mange foreninger, slutter Poul Kristiansen.
Selv om Poul og Anitta er flyttet til Marielyst er forbindelsen til Hvidovre ikke kappet. De tager flere gange om ugen til Hvidovre for at yde en indsats som frivillig.
Alder er ingen hindring for at bygge den store egnsspilscenografi op for den tidligere chauffør Poul Kristiansen, der er en af de gode gamle “rødder” på Teater Vestvolden.