Europamestrene og fantasy-film
To spændende film på plakaten i Atlas Biograferne
Atlas Biograferne i Rødovre Centrum har danmarkspremiere på filmen om heltene “SOMMEREN 92” på torsag den 27. august. Landstræner Richard Møller Nielsen kæmper en ulige kamp med et splittet hold, der nægter at spille efter hans taktik. Ingen forstår, hvad han vil, hverken spillerne eller pressen - kun hans kone Jonna forstår ham. Han er Danmarks mest udskældte mand, og det ser sort ud. Men i sommeren ’92 får Richard en uventet chance, og pludselig er holdet på vej til EM i Sverige. Med i bagagen følger de interne konflikter, uenighederne og de personlige udfordringer, men Richard er overbevist om, at de sammen kan gøre det umulige. “Sommeren ’92” er en film om en mand, der mod alle odds samler et hold og en nation. “INDERST INDE” (med dansk tale) har også danmarkspremiere på torsdag den 27. august. Filmen vises i både 2D og 3D. Ser du nogle gange på en person og tænker over hvad der foregår i deres hoved? Disney•Pixar’s nye film “Inderst Inde” begiver sig nu ind i hjernen for at løse det mysterium. I Hovedkvarterets kontrolcenter, inde i den 11 årige Rileys hoved, arbejder de fem følelser hårdt, under ledelse af den ukuelige optimist GLÆDE, hvis mission er at sikre at Riley er lykkelig. FRYGT er ansvarlig for sikkerhed, VREDE sikrer at alt er fair, og AFSKY sørger for at Riley ikke bliver forgiftet af dårlig mode eller broccoli! TRISTE er ikke helt sikker på hvad hendes rolle er, og der er der faktisk heller ikke andre der er. Da Riley og hendes familier flytter en ny og ukendt by, kommer de fem følelser på hårdt arbejde, men ivrige for at hjælpe Riley gennem den store omvæltning. Men da GLÆDE OG TRISTE ved et uheld bliver suget dybt ind i Rileys underbevidsthed, sammen med nogle af hendes dybeste minder, så er FRYGT, VREDE og AFSKY efterladt til at styre Riley helt alene. GLÆDER og TRISTE må kæmpe sig igennem ukendte områder, som Langtidshukommelsen, Fantasiland, Abstrakte Tanker og Drømmeland, i et desperat forsøg på at komme tilbage til hovedkvarteret og Riley.