Fortsæt til indhold

Lokal politistation lukker pga. flygtningepres og undervisning

Politistation i Rødovre lukker torsdag

Arkiv
Arkiv

Politistationen i Rødovre, der også betjener borgere i Hvidovre meddelte i går, at stationen har lukket torsdag den 10. september.
I stedet henviser vi til Politigården i Albertslund, der ligger Birkelundsvej 2.
- Her er der døgnåbent, lige som vi døgnet rundt svarer på 43861448, 114 og 112, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Årsagen til lukningen skal blandt andet findes i den nuværende flygtningesituation ved grænseovergangene til Danmark, der i følge politiet kræver ekstra mandskab.
- Vi har lukket i morgen, fordi vi har så mange andre opgaver, vi skal løse. Vi har afgivet folk til at hjælpe med situationen i Rødbyhavn, og så har vi folk til undervisning. Det betyder, at vi desværre ikke kan yde borgerne den service at have åben i morgen, siger Anja Høpfner, der er politikommissær og leder af politistationen i Rødovre, til TV 2 Lorry.