Fortsæt til indhold

Ikke mange ville diskutere budget

Byrådsmedlemmer var næsten i overtal, da der var inviteret til debat

Arkiv
Peter Friis Autzen

Ikke ret mange fredericianere benyttede sig af muligheden for at diskutere det kommunale budget med byrådsmedlemmerne, da der fredag var inviteret til debat på rådhuset.
Under 20 var mødt frem for at snakke med byrådsmedlemmerne om alt fra huller i asfalt, over inklusion og arbejdsmarkedspolitik til handicaphjælp. Og mange af de fremmødte var folk, der i forvejen er gode til at give deres mening til kende.
Men trods det ringe fremmøde, der dog var cirka dobbelt så stort som sidste år, er de åbne diskussioner udtryk for en ny demokratisk tradition, som det så bare har vist sig at tage længere tid end ventet at løbe i gang, mener Susanne Eilersen (DF) og Pernelle Jensen, der var blandt de deltagende byrødder.