Kolding-bokser er nu professionel
Arkiv
Den 26-årige bokser Morten Olson skrev i går under på sin første professionelle kontrakt, da han indgik samarbejde med den tyske promotor Elias Venetis og matchmaker Mario Pokowitz.
Morten Olson kommer oprindeligt fra Toftlund, men har bokset i Kolding de seneste fire år, hvor han er blevet trænet af Leon Holbæk og Ivor De Lima.
Næste skridt i de professionelle rækker er mødet med den polske bokser Arkadiusz Rejowski. Det sker i Hamborg lørdag den 31. oktober.
Ud over Morten Olson skrev Robert Larsen i går også under på sin kontrakt. Han skal møde tyskeren Andy Thiele; ligeledes i Hamborg den 31. oktober.