Fortsæt til indhold

Dannebrog hejses for tidligere udsendte

Arkiv
Arkiv

Randers Kommune hædrer og minder veteraner på den nationale flagdag, lørdag 5. september, på Rådhustorvet. Alle veteraner indbydes. Andre der vil være med til at hylde, er også velkomne

De udsendte fra Randers Kommune har gjort en stor indsats ude i verden. Gennem flere årtier har de taget ud til kriser, brændpunkter eller katastrofer.
Lørdag 5. september vil Randers Kommune ankerkende alle udsendte for deres indsats. Det er uanset, om det er inden for politiet, beredskabet, gennem en humanitær organisation, som soldater eller sygeplejerske. De har været med til at forbedre hverdagen for tusindvis af mennesker, som lever under vanskelige vilkår. Det foregår på den nationale flagdag, lørdag 5. september fra kl. 10.30, på det Gamle Rådhus, Rådhustorvet. Her bliver dagen markeret med Dannebrog, musik, sang og tale ved blandt andre viceborgmester Mogens Nyholm.

Årets randersborger holder minehøjtidelighed

Festlighederne afsluttes med en æres-/mindehøjtidelighed i Sct. Mortens Kirke, ved sognepræst og nykåret Randersborger Flemming Kloster Poulsen. Udover ham og viceborgmester Mogens Nyholm, vil tidligere Randers-borgmester, nuværende folketingsmedlem og medlem af Folketingets forsvarsudvalg, Michael Aastrup Jensen holde tale.
Alle der vil være med til at hylde de danske udsendte, er naturligvis også velkomne på dagen.