Fortsæt til indhold

Små Synger Sammen i Randers

Arkiv
Arkiv

Tusindvis af børn synger på Østervold torsdag 10. september kl. 10

Igen i år er Randers særdeles synlig på landkortet denne årlige sangdag, hvor børn i hele Danmark synger. Der var Små Synger Sammen første gang 2008, hvor omkring 50.000 børn sang med rundt i hele landet. Sidste år var en tusindtallig børneskare samlet på Østervold.
Temaet er i år Venner, så sangerne kommer blandt andet omkring vennerne Mariehønen Evigglad og Søren Snegl samt sangen ”Vi er venner, vildeste venner.” En sang, som har drønet i DRs Ramasjang et stykke tid.
Rundt omkring i kommunens børnehaver er sangene blevet øvet flittigt, så der bliver tryk på.
Til at styre alle løjerne har vi Lene Johnsen, som er et særdeles velkendt ansigt i Randers. Lene har selv spillet klaver og sunget - både alene og i kor - siden hun var lille, og nu underviser hun i sang og klaver. Foruden eget band dirigerer Lene ikke mindre end syv kor, og det er lige fra tre børnekor til Randers Seniorkor.
Lene bakkes op af Randers-musikerne Britta Nedergaard Hansen, klaver, Peter Elmelund, el-guitar, Peter Houe Sørensen, bas, og Thomas Ingemann, trommer.
Alle – både børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede – e