Børn i Horsens lavede bomber
Lotte Gyldenvang
Tirsdag eftermiddag klokken 15.45 blev politiet tilkaldt til Tordenskjoldsgade i Horsens, da der var en del uro og ballade - og en hel del brag.
En flok på 4-6 børn og unge i alderen 10-15 år havde lavet bomber af plastikflasker. Bomberne var ufarlige, men gav nogle ordentlige brag til gene og skræk for beboere i området. Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.
En SSP-medarbejder har sammen politiet taget en alvorssamtale med børnene, og der vil blive afholdt bekymringssamtaler med børnene og deres forældre.
Da bomberne var ufarlige kom ingen til skade ved hændelsen.