Deres oplevelse og følelse kan jeg ikke tage fra dem
Helle Adelborg svarer på kritik om manipulation til borgermøde om kommuneplan
- Deres oplevelse og følelser kan jeg ikke tage fra dem. Der var meget stor interesse for emnet og en stor gruppe ved bordet, der drøftede fortætning. De første 2-3 deltagere ved bordet meldte ud, at de fandt Cirkusgrunden som det bedste sted for byfortætning, men jeg gik fra gruppen med en klar oplevelse af, at flere andre ønskede det anderledes. Det var også derfor, at jeg gjorde det klart, at de har mulighed for at give udtryk for deres mening i et høringssvar, skriver Helle Adelborg i et skriftligt svar til Hvidovre Avis. Hun fastslår desuden, at kommuneplanen er den overordnede ramme for lokalplanlægningen, der ikke nødvendigvis betyder, at det kommer til at ske helt konkret. - På vejen dertil skal der udarbejdes lokalplan, som skal politisk behandles, sendes i offentlig høring osv. Sådan som det altid skal ske, når der foregår lokale ændringer af områder her i byen, skriver borgmesteren. key