Fortsæt til indhold

90 erhvervsskoleelever til fodbolddyst i Kolding

Arkiv
Arkiv

Tirsdag den 22. september 2015 erstatter 90 erhvervsskoleelever skolebøger med fodboldstøvler i Kolding. De skal nemlig på græs til Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende fodboldturnering for erhvervsfaglige uddannelser – ES Cup Fodbold. På landsplan deltager næsten 1600 elever i turneringen. Det skriver Dansk Firmaidrætsforbund i en pressemeddelelse.


”Hansenbergs seje Drenge gf1”og ”De uovervindelige” er to af de elevhold, der mødes på tirsdag den 22. september klokken 10 ved Kolding Boldklubs baner for at dyste om at blive dagens bedste fodboldspillende erhvervsskolehold.



Stævnet i Kolding er ét af i alt ti indledende stævner til turneringen ES Cup Fodbold, der spilles fra den 15. – 25. september. Eleverne dyster om at blive dagens bedste hold i en drengerække – og som noget nyt i år også i en mixrække, der erstatter pigerækken, som har været en fast del af turneringen siden starten i 2011.



Vinderne af de lokale stævner spiller sig videre hele vejen til ES Cup Fodbold finalestævnet, som afholdes i Fredericia den 7. oktober 2015. Her kæmper de om titlen som Danmarks bedste erhvervsskolehold i fodbold.