Fortsæt til indhold

Nye tider i Strandmarkskirkens legestue

Arkiv
Arkiv

- Vi har rigtig mange børn i legestuen hver fredag formiddag, så derfor vælger vi nu at udvide med et ekstra hold, så der bliver bedre plads til alle, fortæller Ulla Schejbel Nielsen, som står for legestuen. Holdene er aldersinddelt, og selvom mange af sangene bruges på alle tre hold, er der også små stille og rolige sange der kun bliver brugt til de mindste og nogle sange som f.eks. kræver at børnene kan sidde op, der kun bliver brugt til de største. Typisk er det far eller mor der kommer med barnet, men bedsteforældre er også altid velkomne, ligesom større søskende selvfølgelig gerne må komme og synge med, fortæller Ulla. Det er gratis at være med, og man skal ikke tilmeldes, men blot møde op i kirken. Kl. 9.30 er der hold for børn på 9-18 måneder, kl. 10.45 er der hold for børn på 6-8 måneder og kl. 12.00 er der hold for børn på 0-5 måneder. Hvert hold starter med at synge en halv times tid og bagefter er der tid til leg, snak og kaffe. Man kan læse mere om legestuen og andre aktiviteter for børn i Strandmarkskirken på kirkens hjemmeside: strandmarkskirken.dk.