Fortsæt til indhold

Flere indbrud i weekenden

Arkiv
Arkiv

Weekenden bød på en del indbrud i Kolding og omegn, fortæller politiet i Kolding.
På Vejlevej er en rude blevet knust i et værksted, hvorefter gerningsmændene er stukket af med en computer. Det skete mellem lørdag og søndag.
I fredags brød endnu ukendte gerningsmænd ind i en landejendom på Tandholtvej. Herfra blev stjålet et tv, en computer og et musikanlæg.

Villaer også udsat

Også på villavejene har indbrudstyvene været på spil.
På Favstrupgårdvej i Christiansfeld blev et soveværelsesvindue i lørdags brudt op, hvorefter der er stjålet kontanter og smykker.
I både Rugmarken og Fuglehaven er vinduer blevet brudt op med koben, og på Frederik 7. Vej er indbrudstyve ligeledes kommet ind gennem et vindue. Det videns endnu ikke, hvad der er stjålet fra disse boliger.
Slutteligt har en tyveknægt natten til i dag været fræk nok til at stikke hånden ind gennem et åbent stuevindue og stjæle en lampe fra en villa på Koldingbjerg, fortæller politiet