Færre huse til salg i Aabenraa
Boligkøbere i Aabenraa kommune har fået færre huse at vælge mellem. Fra august sidste år til august i år faldt boligudbuddet med 51 huse svarende til en nedgang på 9 procent. Det viser en opgørelse, som Nykredit har lavet på baggrund af tal fra Realkreditrådet.
En boligkøber i Aabenraa kommune havde i august 537 forskellige parcel-og rækkehuse at vælge mellem. Det er 51 huse færre end samme tid året før , svarende til et fald på 9. Det viser en opgørelse, som Nykredit har lavet på baggrund af tal fra Realkreditrådet.
Det lavere antal boliger til salg kan være et tegn på at boligudbuddet er toppet, hvilket er en konsekvens af bedre boligsalg og et mere velfungerende boligmarked. Og det er godt nyt for både boligejere og boligkøbere i kommunen, vurderer centerdirektør i Nykredit Aabenraa, Claus Aagaard Holm.
- Efter flere år med høje liggetider og mange usolgte boliger, er vi tilbage på et mere naturligt og bæredygtigt niveau. Det er blevet nemmere at sælge sin bolig, og det har en selvforstærkende effekt. Når markedet er velfungerende, slår køberne hurtigere til i tillid til, at det er muligt at sælge igen, hvis man siden skulle fortryde eller få andre planer, siger Claus Aagaard Holm.
Selvom boligmarkedet er i bedring og boligudbuddet falder, er der fortsat flere huse til salg end i 2007, hvor boligudbuddet for første gang begyndte at vokse. I august 2007 var der til sammenligning blot 228 parcel-og rækkehuse til salg i kommunen.