Fortsæt til indhold

SønderjyskE fik lussing i Aarhus

SønderjyskE tabte med 15 mål til SK Aarhus

Arkiv
Mikkel Hansen

Der venter SønderjyskE's damer en hård kamp, hvis holdet skal overleve i Boxer Ligaen.
Det blev slået fast med syvtommersøm i går, da holdet i går aftes fik en regulær lussing ude mod SK Aarhus. Hjemmeholdet vandt nemlig med overbevisende 33-18.
SK Aarhus kom hurtigt foran og førte 8-2 efter et kvarters spil, og selvom SønderjyskE løftede spillet i slutningen af første halvleg, blev kampen aldrig spændende. Der var ganske enkelt klasseforskel.
Susanne Madsen blev topscorer for SønderjyskE med seks mål, og SK Aarhus' Anna Sophie Okkels blev topscorer for hjemmeholdet med hele 10 mål.
SønderjyskE er dermed uden point efter to kampe, og der venter det unge mandskab en svær opgave i næste runde, når holdet får besøg i Aabenraa af Randers HK.