Fortsæt til indhold

Tyve brød ind i børnehave

Arkiv
Mikkel Hansen

Indbrudstyve har igen været på spil i Sønderborgområdet, fortæller Sønderborg Politi.
Omkring midnat brød ukendte personer ind i en lille hytte ved Tandslet Naturbørnehave. Døren blev brudt op, men der er ikke stjålet noget.
Der har også onsdag-torsdag været indbrud i en villa på Damhaven i Sønderborg. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
En blå container på Spangsmosevej i Broballe har også haft ubudne gæster. I tidsrummet fra fredag til tirsdag har tyve klippet låsen op og stjålet en større mængde værktøj samt en Dewalt Radio og to Rationel-vindue i størrelsen 120x120 cm.