Politi fandt amfetamin ved ransagning
Natalie Stratigos
Klokken 00.57 natten til søndag standsede en patrulje en 33-årig mand fra Fredericia, da han kom kørende ad Koldingvej i Vejle. En test viste, at manden var påvirket af amfetamin og kokain, og da man undersøgte bilen, fandt man 0,59 gram amfetamin i midterkonsollen i bilen. Ved ransagning af mandens bopæl fandt man yderligere 0,83 gram amfetamin. Det fortæller Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.