Fortsæt til indhold

Børnene skal ses i trafikken!

Hvidovres små institutionsbørn og deres voksne har trafikveste doneret af Hvidovre LIONS, men alt for få benytter dem

Arkiv
Arkiv

- Nu står vi ved indgangen til den mørke tid, siger Lene Petersen Langhorn, præsident og en af ildsjælene bag dette Lions-projekt. - Det er vigtigt at bilister og andre trafikanter kan se de små poder i den mørke tid. Hun lægger ikke skjul på en smule skuffelse; - Jeg har bemærket gennem de sidste par år, og modtaget rigtig mange meldinger om "sorte" institutionsbørn og -voksne i gadebilledet trods denne store donationation. Om der er tale om forglemmelse fra personalet eller om vestene er gemt væk i.f.m. ekspempelvis flytninger m.m., ved jeg ikke, men jeg synes det er ærgerligt og trist, hvis der skal ske en ulykke for at man rigtigt benytter de gule veste, der lyser godt op i gadebilledet... Lene Langhorn slutter med en stor opfordring og tilskyndelse til institutionerne, om at iklæde børnene de gule veste når turen går ud i byen. m.g.