Fortsæt til indhold

Esbjerg Ensemble og Midtgård overlever

Arkiv
Rune Weitling

Der kom hverken hvid eller sort røg op fra Esbjerg Rådhus her til middag, men der er dog indgået budgetforlig i Esbjerg Kommune.
Dermed er partierne Venstre, Socialdemokratiet, SF og Det Konservative Folkeparti blevet enige om en budgetaftale, der betyder besparelser svarende til en værdi af ca. 680 mio. kr. frem mod 2019.
Men i besparelserne finder dog ikke en nedlæggelse af Midtgård, men derimod en ny model for beboer- og aktivitetsgården. Midtgård videreføres således, men med en reduceret bevilling på 125.000 kr., næste år og herefter 250.000 kr.Der er samtidig enighed om, at Midt gård fremover bliver en institution under ledelse af Myrthue (natur, kultur og læring).
Esbjerg Ensemble, der stod til at miste sit årlige tilskud på 3,5 mio. kr., er også sluppet nådigt gennem byrøddernes budgetarbejde. Her har forligskredsen besluttet, at man skal have en reduceret bevilling på 10 procent af det nuværende driftstilskud fra 2018 og frem. Forligskredsen ønsker således at bevare ensemblet, men Kultur og Fritidsudvalget skal dog undersøge, om man fremover kan opnå medfinansiering fra andre parter.