Oktoberfest er blevet aflyst
Af Jacob Hove
Oktoberfesten i Vejle er blevet aflyst. Det oplyser Ib Madsen, formand for foreningen Foca. Han peger på et alt for lavt billetsalg som årsagen til, at festen den 25.-26. september er aflyst.
"Vi har gjort alt vi kunne for at markedsføre festen og ventet så længe, det var muligt i håbet om, at billetsalget kom i gang. Men vi må konstatere, at billetsalget ikke har udviklet sig væsentligt siden, billetterne kom til salg. Derfor må vi nu træffe den tunge beslutning at
aflyse oktoberfesten i Vejle," siger Ib Madsen.
Der er kun blevet solgt 220 billetter til årets Oktoberfest.
Alle der har købt billet vil blive kontaktet og kan få deres penge tilbage.