Fortsæt til indhold

Biograf og benzintank fik uønskede gæster

Torsdag aften måtte politiet to gange sende uønskede personer væk

Arkiv
Louise Ritter

Ikke alt selskab er altid lige ønsket, og torsdag aften måtte politiet i Esbjerg rykke ud to gange for at jage uønskede væk.
Første gang var kl. 21.30, da fire-fem personer opførte sig sådan, at de ikke længere var velkomne ved Bio City på Gl. Vardevej. Ved politiets ankomst til stedet havde gruppen dog tilsyneladende forstået budskabet og var væk.
Godt to timer senere - kl. 23.49 - var den så gal i Storegade. Her hang en større gruppe ud bag Q8-tanken. Igen sendte politiet en patrulje. Betjentene bad de unge opføre sig ordentligt, hvorefter også de forlod stedet.