Fortsæt til indhold

Befæstningsdag på søndag

Der er aktivteter for store og små

Arkiv
Arkiv

Nu på søndag, den 27. september, vil Vestvolden lægge rammer til den årlige Befæstningsdag.
Langs hele Vestvolden vil der være aktiviteter, men lokalt kan der være noget, der har særlig interesse for børn o alderen 5-12 år.Her inviteres børn - og deres voksne - til spændende rollespil om "Tyven på Vestvolden".
Her vil tiden være skruet tilbage til året 1915, hvor det viser sig, at både ammunition og mad er forsvundet fra soldaterne på volden. Rollespillet kører hver time fra kl. 10-14.
Forstadsmuseet har også arrangeret en historisk cykeltur langs med Vestvolden. Den foregår kl. 11-13. Det er museumsinspektør Lisbeth Hollensen, der byder på en spændende tur langs Vestvolden fra Brøndby til Avedøre. Turen går rundt til bygningerne i omkring Horsedammen, Vibeholm Batteri, Glostrup Militærstation og det store røde artillerimagasin, der til daglig ikke er åbent for offentligheden. Mødested er cykelgangbroen over Roskildevej ved Vestvolden. Det er gratis at deltage.