Fortsæt til indhold

Petanque-mesterskab i Tinglev

Arkiv
Arkiv

Tinglev petanque klub har afholdt klubmesterskab på baner ved Tinglev Tennisklubbaneanlæg, Der deltog 26 spillere i arrangementet.
Der var rigtig mange jævnbyrdige kampe, som i de første to runder var under rimelige vejrforhold og megen hygge. I sidste runde åbnede himlens sluser sig og hældte vandet ud over baner og deltagere, som ikke havde en tør trevl på kroppen, men alligevel gennemførte man sidste runde, selv om banerne nærmest stod under vand.
Der var kun tre spillere, der vandt alle tre kampe, 11. spillere vandt to kampe, 8 spillere vandt 1 kamp, medens kun 4 spillere ikke nåede at vinde nogen.
Efter kampene og alle havde været hjemme for at finde det tørre tøj, var der spisning med sild, benløse fugle, is og kaffe. Her fortalte Formand Karen Hansen om årets gang og resultater , samt takkede alle de foreninger vi havde et samarbejde med, ligeledes takkede hun alle de frivillige hjælpere, der var i klubben.
Klubmester 2015 blev Formanden Karen Hansen, endvidere var der præmier til Anne Marie, Chr. Hansen, Harry Christiansen, Eline Christensen, Dorrit Kristensen, Svend Aage Jensen, Lilly Hansen og Kirsten Jepsen. Der fortsættes med at øve mandag og onsdag eftermiddage, så længe vejret arter sig rimeligt.