H.K.H. Prinsesse Benedikte besøger Koldinghus
Arkiv
H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for Museet på Koldinghus, besøger torsdag 1. oktober 2015 klokken 14.30 slottet for at se den netop åbnede særudstilling ”Georg Jensen. Et eventyr i dansk sølv”. Det skriver Museet på Koldinghus i en pressemeddelelse.
Udstillingen er bygget op som en kunstnerisk og designhistorisk rejse gennem smedjens 111-års sølvhistorie og fortæller historien om et globalt designeventyr i et århundrede, der hastigt vekslede mellem blomstring, krise, krig og nybrud.