Hollandsk lyndebut
SønderjyskE har hollandsk nyindkøb i startopstillingen i aften i DBU pokalens tredje runde
Af Peter Rasmussen
Én eneste træningsdag. Det er hvad det blev til for hollandske Kees Luijckx før den står på kamp for forsvarsspillerens nye klub, SønderjyskE.
Hollænderen er nemlig i startopstillingen når de lyseblå klokken 16.30 spiller tredje runde af landspokalen. Det sker i Aalborg-forstaden Vejgaard. Her spiller holdet til daglig i Danmarksserien.
Både Tommy Bechmann og Marc Dal Hende er stadig ude med skader, imens træner Jakob Michelsen har valgt at spare Søren Muusmann, Joao Pereira og Troels Kløve i kampen.