Fortsæt til indhold

Hård kamp om tv-millionerne

Arkiv
Arkiv

Ikke langt fra tredje- til 10.-plads i ligaen
Tv-pengene u den danske fodboldliga udbetales efter 11, 22 og 33 spillerunder, så der er meget på spil i de kommende runder, for det er ikke helt ligegyldigt, om man er nr. tre eller 10 efter 11 kampe, når tv-pengekassen åbnes for første gang.
Netop det store spring fra en tredje- til en 10.-plads er aktuelt for flere hold i den p.t. meget jævnbyrdige danske liga, hvor Randers FC med sejr i Esbjerg mandag aften kunne sparke sig helt frem til der, hvor det er allermest spændende - toppen af ligaen og god udsigt til de mange tv-kroner.
Med sejr i kampen i Esbjerg, der blev spillet efter avisens deadline, kunne Randers FC ryge helt op på tredjepladsen med 16 point og blot to point efter FC København og FC Midtjylland.
Med sejr i Esbjerg kunne Randers FC så gøre klar til en udfordring af de helt store - mødet på hjemmebane på søndag 27. september i 10. runde mod de forsvarende mestre FC Midtjylland, der sparede en del spillere i søndags og blev straffet derfor med et 0-1-nederlag hjemme mod FC Nordsjælland.

Meget tæt i toppen

Toppen af ligaen er p.t. meget tæt.
I toppen side om side FC Midtjylland og FC København begge med 18 point, Sønderjyske med 15 og så fire med 13 point - AaB, Randers FC, OB og FC Nordsjælland, mens Brøndby har 11, AGF 10, Esbjerg fB ni, Viborg FF otte og Hobro syv.
Med sejr over Randers FC i mandags kunne Esbjerg komme frem i tabellen, og det samme kan AGF i tilfælde af århusiansk udbytte af den protest, AGF har indgivet mod Hobro for ulovlig benyttelse af eks-Randers FC-spilleren Adama Tamboura, der var med hos Hobro mod AGF, da HIK’erne vandt 2-1, men efterfølgende måtte erkende, at Tamborua havde spillet med, mens hans spillercertifikat stadig lå hos Lars W. Knudsen i Freja.
Mali-spillerens certifikat skulle i stedet have været hos Hobro, men det var det ikke, og det meste af fodbold-Danmark venter i spænding på, hvad DBU finder ud af i sagen. Umiddelbart ligner det en klar skrivebordsejr til AGF.
Med sejr i skrivebordsagen ryger AGF også frem i tabellen, så der bliver virkelig kampe om mange penge i de kommende runder, hvor Randers FC efter at have udfordret FC Midtjylland i 10. runde spiller hjemme mod Hobro.
Inden kampen mod FC Midtjylland skal Randers FC lige have overstået en pokalkamp - torsdag den 24. på udebane mod Sønderborg
.
Altså kampe mandag, torsdag og søndag i denne uge.