BabyBibliotek på Hovedbiblioteket
– med temaet ’Småsløje børn’
Det kan derfor være en god idé for barselsfamilierne at sikre sig en billet, når Hovedbiblioteket inviterer til BabyBibliotek tirsdag den 29. september kl. 11-12 med temaet ’Småsløje børn’. Traditionen tro kommer den erfarne sygeplejerske Mette Jensen fra Hvidovre Hospital og fortæller om feber, forkølelse og andre luftvejsinfektioner hos det lille barn. Mette giver også nogle bud på, hvordan du selv kan hjælpe dit barn - og hvornår du bør kontakte en læge. For at deltage skal du købe billetter på billetlugen.dk - eller på biblioteket. En billet koster 20 kr. inkl. gebyr og giver adgang for både en voksen + en baby. BabyBibliotek-dagene er et tilbud til kommunens barselsfamilier og mødregrupper, som disse tirsdage har en oplagt anledning til at mødes omkring inspirerende og sociale arrangementer med fokus på babyliv. Besøget på biblioteket kan efter oplægget kombineres med hygge, leg og lån af bibliotekets mange spændende materialer til både babyer og forældre! Resten af bibliotekernes alsidige babyprogram byder på temaerne ’ Sund mad til din baby’, Tumlastik’ og ’Baby og søvn’. Yderligere oplysninger fremgår af folderen ’BabyBibliotek’. Folderen kan hentes på Hovedbiblioteket, Hvidovrevej 280, på Avedøre Bibliotek, Bødkerporten 6 A – eller i Sundhedscentret, Hvidovrevej 278. Baby-folderen kan også ses på bibliotekets hjemmeside hvidovrebib.dk. Alle arrangementer er tilrettelagt som et samarbejde mellem HvidovreBibliotekerne og Sundhedsplejen i Hvidovre.