"Huset" bliver igen demenscafé
Søndag 4. oktober kl. 14-16 byder Ældre Sagen i Hvidovre velkommen til demensramte og deres pårørende på Hvidovrevej 253 B
Arkiv
I demenscaféen kan demensramte og deres pårørende mødes til samvær og erfaringsudveksling med ligestillede. Caféen er gratis, og man kan bare møde op uden tilmelding eller registrering. Ældre Sagens frivillige demenshjælpere sørger for, at der kan købes kaffe/the og hjemmebagt kage til rimelige priser. Undervejs er der også tid til hygge med musik og sang. Har man som demensramt eller pårørende i øvrigt spørgsmål omkring demenscaféen eller Ældre Sagens lokale arbejde med at støtte demensramte, kan man kontakte Karin Andersen. tlf.: 2760 5916 / 3649 5916 eller Maiken Andersen, tlf.: 2041 9749.