Udgangspunktet ændrede sig
Mandfolkepræstation over hele linjen da Avedøre fik vendt bøtten
- Vi kom med det udgangspunkt, at vi skulle tilbage til de gamle dyder, der har givet så mange chancer og point, fortæller træner Jan Christensen. - Vi ville stå lavt og så slå til, når omstillingerne bød sig, men sådan udviklede kampen sig ikke. Vi fik presset Virum og dominerede fuldstændigt det første kvarter. Det ville jo være fjollet at give Virum bolden, fordi vi skulle spille efter det taktiske oplæg. Samtidig havde vi et mål om at spille til nul, så disciplin og koncentration var nøgleord... - Virum kom så stærkt tilbage, og her var det vi ikke fulgte det taktiske oplæg. Det blev påtalt i pausen og rettet. Vi fik holdt i bolden og var påpasselige i strukturen, men en kæmpe brøler i centerforsvaret, hvor Nicklas Myhrmann lod sig rundbarbere kostede et mål... - Heldigvis udlignede Simon Duer kort efter, da han elegant udnyttede et forlænget hovedstød fra kampens suverænt bedste spiller; Toke Svendsen. Et kvarter før tid scorede Chris Lindskow et smukt mål, hvor han erobrede bolden på midten, spillede Sebastian Tan, fik bolden tilbage og alene med målmanden lagde bolden ind under ham. Enkelt og smukt udført. En kæmpe fejl af dommeren udløste en voldsom diskussion, da Sebastian Tan var alene igennem fra midten. Han blev tacklet bagfra, men bolden løb hen til Simon Duer, og så fløjtede dommeren. Han gav gult kort til Virum i stedet for en klar fordel til os. Så er det svært at bevare roen. Et rødt kort burde have været givet, men rigtigst ville det have været at give os fordelen. Men ulovligheder betaler sig åbenbart! - Jeg er rigtig glad for sejren, og den indsats alle spillere lagde for dagen. Det den vej vi skal... ebo