Fortsæt til indhold

Gungehus vandt cyklistprøven for tredie år i træk

7.U fik diplom på deres cykelevner og vandt 3.000 kr. til klassekassen

Arkiv
Arkiv

- Det er flot, at det nu for tredje år i træk, er elever fra Gungehusskolen, der klarer sig bedst ved cyklistprøven, siger borgmester Helle Adelborg, der havde en opfordring med til eleverne: - Husk nu at blive ved med at være fornuftige og opmærksomme i trafikken. Både for jeres egen og for andres skyld. Lov mig det! Fra skolen deltog leder Jørgen Angermann og klassens to lærere Anja Kjær og Alexandra Danbo. Præmien i form af 3.000 kr. er betalt af Vestegnens Trafiksikkerhedsråd, som Hvidovre Kommune deltager i sammen med otte andre kommuner og politiet 7.U har tænkt sig at spare nogle af pengene op til næste år, hvor klassen skal af sted på klasserejse, og så skal nogle af pengene sandsynligvis bruges på at deltage i faglige dage i Tivoli. Det er skoleklasser på 6. årgang, der kan benytte sig af tilbuddet om en cyklistprøve, hvor politiet kommer og tjekker cykler og gennemfører prøven. Den teoretiske del af prøven besvares online. Alle 6.klasser og lærere, der har lyst til at få genopfrisket færdselsreglerne for cykler - og deltage i kommunekonkurrencen om at vinde 3.000 kroner til klassekassen, har mulighed for at deltage i cyklistprøven. Man kan se mere på sikkertrafik.dk under trafikprøven.