Fortsæt til indhold

Arier og ensembler fra kendte operaer

Operakoncert i Risbjerg Kirke på lørdag

Arkiv
Arkiv

Den sidste lørdag i september er der koncert i Risbjerg Kirke med sangerne fra kirkens kor. Sangerne underholder med arier og ensembler fra kendte operaer. Solveig Hjerrild, sopran, Josefine Andersson, mezzosopran, Nikola Matisic, tenor og Kristian Krebs, basbaryton har en af Danmarks bedste pianister, Ulrich Stærk, til at akkompagnere sig. Udover sangernes arbejde i kirken fungerer de også som professionelle operasangere i forskellige sammenhænge på operahuse, musikteatre og operafestivaler. Koncertens program består bl.a. af musik af Mozart, Bellini, Mascagni og Carl Nielsen. I år fejres nemlig 150-året for Carl Nielsens fødsel, og det vil sangerne til koncerten gøre med uddrag fra hans opera Maskarade. Der er gratis entré til koncerten.