Fortsæt til indhold

Hvem skød i Nordborg i nat?

Flere politibiler sendt til Nordborg i nat efter anmeldelse om skyderi

Arkiv
Mikkel Hansen

Flere politibiler blev i nat sendt til Nordborg efter anmeldelse om skyderi.
Klokken 00.55 ringer en borger fra Thurøvej i Nordborg til alarmcentralen efter, at han havde hørt et skud.
"Da vi taler med manden, kan alarmcentralen gennem telefonen hører endnu et skud blive affyret," fortæller Mads Hansson fra Sønderborg Politi.
Manden har desuden set to mundingsglimt fra skovområdet i forbindelse med de to skud. Glimtet opstår, når våben bliver affyret.
LÆS OGSÅ: 69-årig tæt på at torpedere politibil

Flere politibiler blev sendt til området, og betjente gennemsøgte området i længere tid - dog uden at finde noget mistænkeligt.
"Vi har ikke kendskab til, at der skulle være nogen form for øvelse i området, og det virker ikke sandsynligt, at det skulle være en jagt, men det kan jo godt være helt legalt," siger Mads Hansson, der beder offentligheden om hjælp:
"Vi vil rigtig gerne høre fra borgere, der har oplysninger i sagen."
Sønderborg Politi kan kontaktes på tlf. 114.