Tryghedsplejen er gået konkurs - det rammer 39 Hvidovreborgere
Den kommunale hjemmeplejes akutberedskab tog over, da Tryghedsplejen gik konkurs
Tryghedsplejen har samlet ydet service i op mod 10 kommuner, heriblandt altså Hvidovre. I alt bliver omkring 300 borgere berørt på landsplan, mens det i Hvidovre i alt drejer sig om 39 borgere, der blev berørt af fredagens konkurs. - Straks vi blev opmærksomme på Tryghedsplejens konkurs tog den kommunale hjemmepleje over, hvilket betyder, at alle borgere har fået de besøg de var visiteret til, siger Børne- og Velfærdsdirektør Christine Brochdorf til Hvidovre Avis. Direktøren fortæller endvidere, at hjemmeplejen siden fredag, hvor meddelelsen kom, har kørt akutberedskab til de berørte borgere, og at kommunen mandag gik i gang med at hjælpe dem til at finde ud af hvilke valgmuligheder de har for valg af hjemmehjælp. Tryghedsplejen har tidligere været i mediernes søgelys, da virksomheden da TV2-programmet Operation X, hvor det angiveligt blev dokumenterede rod med blandt andet fakturering.