Bilrude knust i nat
Mikkel Hansen
En kvinde i Slotsgade vågnede i nat kl. 02.10, da hun hørte et højt brag fra gaden.
Da hun kiggede ud af vinduet, så hun en mand stå ved siden af en rød VW Golf med en knust rude.
Kvinden råber manden an, men han svarer blot på engelsk, at hun må have en god aften. Herefter går han i retning mod Lille Rådhusgade.
"Vi formoder, at det kan være gerningsmanden, så ham vil vi naturligvis gerne have kontakt til," fortæller Mads Hansson fra Sønderborg.
Manden beskrives som 20-22 år, 175-180 cm høj og spinkel af bygning. Han var iført en grønlig dynejakke med hætte.