Fortsæt til indhold

Kolding-virksomheder åbnede dørene for skoleelever

Arkiv
Arkiv

Tirsdag holdt en række lokale virksomheder aftenåbent og inviterede elever fra 8.-10. klasse samt unge mellem 15-17 år og deres forældre indenfor. Formålet var, at de unge skulle blive klogere på deres valg af uddannelsesretning. På virksomhederne kunne de unge møde andre unge lærlinge og spørge ind til, hvad deres job går ud på. 330 unge mødte op til arrangementet, og det er cirka 80 flere end sidste gang, det blev afholdt. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

”Vi er meget begejstrede for, at så mange unge tog imod tilbuddet. Det viser, at de unge tænker over deres uddannelsesvalg, og at de gerne vil søge efter det helt rigtige for dem," lyder det fra UU leder Bjarne J. Olesen i pressemeddelelsen.

UU Centeret begynder allerede nu at planlægge et nyt arrangement med andre virksomheder på plakaten.

”De unge vil gerne ud at se virksomhederne, og denne gang har der også været mange virksomheder, som har spillet med. Det skal helt klart gentages," siger UU leder Bjarne J. Olesen.