Fortsæt til indhold

Ni-årige Magnus fra Rødekro var hurtigst

Arkiv
Betina Skjønnemand

I weekenden deltog ni-årige Magnus Gregersen fra Rødekro i både Dannmarksmesterskaberne og Regionsmesterskaberne i motocross i klassen KTM65cc.
Han kørte så hurtigt, at han kan nu kalde sig regionsmester. Ligeledes kan han bryste sig med en flot placering som nummer tre til Danmarksmesterskaberne.
Magnus går i 3.a på Hærvejsskolen i Rødekro, og fritiden går med at træne og køre ræs.
Han træner fire gange om ugen og styrketræner sideløbende.
Han kører løb i Danmark, Tyskland og Holland -og i år har han kørt sit første EM. Selvom Magnus kun er ni år, så har han kørt motocross, siden han var tre år.
Forberedelserne til næste sæson er så småt i gang, hvor Magnus starter ud med at køre nogle klub-løb i Harskamp i Holland. Der er lang vej til Holland, men fællesskabet mellem drengene, farten og spændingen, er alle “kilometerne” værd.
Magnus' mål for næste sæson er igen at blive placeret i top 3 til DM 2016.
Magnus er blandt andet sponsoreret af Team Specialmontering og Kaj' s MC i Sønderborg.