Ukvindeligt at stemme - engang

Kvinder er for sarte til politisk arbejde. Det er unaturligt for kvinder at stemme, ja, ligefremt ukvindeligt! Sådan var holdningen blandt mange mænd – og sågar også blandt en del kvinder – efter kvinder for over 100 år siden fik valgret til menighedsråd og kommunale råd og nu kæmpede for fuld valgret

Nu kan man høre om modstanden mod kvinders stemmeret, når Museum Østjylland inviterer indenfor til en lille fortælling om kampen for krydset. Det er projektet "Små fortællinger", der denne gang sætter fokus på stemmeretten onsdag 7. oktober klokken 11-11.20 på Museum Østjylland.
Det er tilrettelægger af Museum Østjyllands aktuelle særudstilling ”Stem kvinde”, museumsinspektør Lea Glerup Møller, der fortæller om kamp og modstand mod kvindeligt valgret og valgbarhed. Særudstillingen er en af dette års mange landsdækkende fejringer af 100-året for kvinders stemmeret til Rigsdagen.

Kvindelige protester
Allerede i 1903 havde kvinderne fået valgret til menighedsråd og i 1908 til de kommunale råd. I tiden herefter bredte der sig en opfattelse af, at det var ukvindeligt at deltage i valghandlinger.
Modsat hvad man skulle tro, var det ikke kun mænd, der opponerede mod kvindelig stemmeret. Blandt kvinderne selv var der også mange skeptikere.
”Borgerskabets kvinder kunne godt acceptere, at de selv skulle have ret til at blande sig i samfundslivet. De var trods alt begyndt at blive uddannede og oplyste, men at tjenestepiger og fabriksarbejdersker også skulle have valgret; det var alligevel for meget af det gode!” fortæller Lea Glerup Møller.
I godt 30 år blev der arbejdet på sagen, inden antallet af modstandere var dalet så meget, at Grundloven kunne ændres i 1915.
Dermed fik danske kvinder som nogle af de første i verden adgang til stemmeurnerne.
Der er gratis adgang.