27 elever skal være levende modeller til By Night
Jonas Erboe
Det bliver et helt specielt syn, der møder de mange mennesker, når de i aften går rundt i gaderne til Vejle By Night.
Flere af byens butikker pryder nemlig butiksvinduerne med levende mannequinmodeller som en del af temaet "Trend & Fashion". Og her har 27 friske drenge og piger fra Campus Vejle tilbudt sin hjælp.
De unge og levende mannequinmodeller skal blandt andet stå i og uden for butikken hos Louis Nielsen, Matas Vestergade, Aaskov og Neye.
Modellerne står der fra 19 til 21.