Flere indbrud i området
Mikkel Hansen
Sønderborg Politi har modtaget flere anmeldelser om indbrud og tyverier de seneste dage.
Ubudne gæster besøgte mandag til tirsdag et hus på Morbærhegnet i Sønderborg. Det er endnu uvist, hvordan tyvene kom ind, men der blev stjået en herrepung med diverse kort, en dametaske med 200 kroner og diverse kort, en iPad samt to lysestager.
På Rendbjergvej i Egernsund brød en tyv ind i et hus mellem kl. 8.00 og 13.46 i går. Tyven kom ind ved at knuse en rude i en terrassedør med sten, og der blev stjålet en MacBook Pro og et Mastercard.
Der har også været tyveri af en uaflåst personbil Peugeot 406 på Damgade i Sønderborg. Her blev der stjålet fire pas.
Fra en bil på Avntoftvej i Kværs blev der mandag til tirsdag stjålet en pung med diverse kort.