Energy skal på ny op imod SønderjyskE
Sejr reddede weekenden, men ny udfordringer venter mandag i Vojens.
Begge mandskaber havde muligheden for at sikre sejren i ordinær spilletid, da Esbjerg Energy fredag aften tog imod SønderjyskE i Granly Hockey Arena, men ingen formåede det og den ordinære kamp endte 1-1. Derfor måtte der fem minutters forlænget spilletid og straffeslag til før vestjyderne efter scoringer på straffeslag af Matt Pistilli og Mario Lamoureux kunne kåres som vindere.
"De er et godt hold og spiller godt defensivt," siger U20-landsholdsspilleren Søren Nielsen:
"Men jeg synes, vi spiller godt i de to første perioder og har det meste af spillet. De kommer godt forberedte ud til tredje periode og får et par skift i vores forsvarszone. Og det er, hvad der sker," siger den unge Energy-forward.
Allerede i aften klokken 20.30 mødes de to mandskaber igen, når SønderjyskE hjemme i SE Arena skal søge at revanchere sig efter årets tredje nederlag til Esbjerg Energy.
"Det skulle meget gerne blive endnu en god kamp. Jeg mener, at vi skal forsøge at gentage mange af de samme ting, som vi gjorde i hjemmekampen. Vi skal helt klart forvente, at SønderjyskE er klar. De spiller på hjemmebanen SE Arena i Vojens. Det bliver en TV-kamp og vi skal igen være klar til at kæmpe i samtlige 60 minutter," fortsætter Mark Pederson som tror på mulighederne:
"Det er bestemt et godt ishockeyhold, vi er oppe imod, men indtil videre har vi haft nogen succes mod dem i denne sæson. Vi har bevist, at vi kan slå dem, og det vil vi gøre vort bedste for igen at demonstrere," siger Energy-træneren.